Aarhus Universitets segl

GenSAP

Center for Genomisk Selektion i Dyr og Planter


GenSAP Nyheder


Ved GenSAP centret udvikler vi metodologi indenfor Genomisk Selektion (GS) til planlægning, integration og udvinding af relevant information fra de store mængder data, der kommer fra helgenomsekventering, funktionel genomforskning, epigenomforskning og komplekse fænotypeteknologier. Herudover udvikler vi avancerede databehandlingsværktøjer, der kan optimere og evaluere udvælgelsesbeslutninger baseret på in silico (computersimulerede) data.

På denne måde skaber vi beslutningsværktøjer, der på lang sigt sikrer en bæredygtig implementering af GS. Som følge heraf vil næste generations genomiske værktøjer være effektive på tværs af arter og miljøer og vil være både økonomisk og genetisk bæredygtige. Hos GenSAP centret håber vi at kunne bidrage til grundlæggelsen af en konkurrencedygtig og bæredygtig fødevareproduktion på verdensplan.

GenSAP er et strategisk forskningscenter, der har samlet alle relevante, danske avlsselskaber og forskningsgrupper såvel som førende, internationale forskere, med henblik på at lægge fundamentet til næste generations genomiske udvælgelsesværktøjer til systemer for genetiske forbedringer i landbrugsplanter og dyr.

GenSAP samler de relevante, videnskabelige aktører (mørkeblå kasser), erhvervspartnere og arter (grønne kasser) og de videnskabelige discipliner (lyseblå kasser) for at udvikle næste niveau af genomiske avlsværktøjer til forbedring af genetisk planlægning inden for landbruget.


Innovationsfonden støtter centret med 30,6 mill. DKK ud af et totalt budget på 68,7 mill. DKK over seks år (2013-2018).