Efter at have afsluttet sin kandidatgrad i dyregenetik og avl på Haramaya Universitet i det østlige Etiopien i 2010, fortsatte Grum Gebreyesus som underviser i dyregenetik og avl for bachelorstuderende i to år ved Jijiga Universitet. Da han blev mere og mere interesseret i forskning, blev han ansat på International Livestock Research Institute, som har hovedkvarter i Nairobi, men har en campus i Addis Ababa i Etiopien, hvor han hovedsageligt arbejdede. Han koordinerede projekter og arbejdede som forskningsmedarbejder.

- Hvad fik dig til at vælge genetik og genomforskning?

– Jeg tror, at min fascination af genetik og avl går tilbage til, da jeg var i Etiopien, da jeg så den mangfoldighed i husdyrracer, vi har, og hvordan genetik kan bidrage til en bæredygtig udnyttelse af disse racer. Da jeg læste, hvordan genetik og selektiv avl er blevet brugt i udviklede lande til at forbedre husdyrproduktiviteten, så jeg et stort potentiale for at forbedre levebrødet for landmænd gennem disse kraftfulde værktøjer. Da jeg indså, at bare ved at bruge genetik, uden yderligere input, kan man få en væsentlig forbedring i produktivitet og produktion, og man kan bruge det til at bevare mangfoldigheden. Vi har en masse diversitet i traditionelle racer i Etiopien, hvilket kan blive vigtigt i fremtiden.'

Mens han arbejdede på International Livestock Research Institute, så Grum Gebreyesus det enorme potentiale i forskningsområdet. Ideen om at lave en ph.d. havde altid været der, og så dukkede den rigtige mulighed op.

-Hvorfor valgte du at søge en ph.d.-stilling ved QGG?

’- Ud fra litteraturen og mine oplysninger om netværkene og det hele kunne jeg se, at Danmark er et ideelt knudepunkt for genetisk forskning i landbruget. De banebrydende teknologier, der er nødvendige for at udføre forskning inden for mit område, genomforskning, genetik, de er til stede.'

’- Det globale lederskab inden for bæredygtigt landbrug; Danmark er der, og det gør det også nemt at have internationalt netværk og samarbejde, fordi det allerede er etableret her, især universiteter som Aarhus Universitet, der er globalt førende inden for genetik anvendt til husdyrproduktion.'

’- Det kunne give mig en god mulighed for at skabe internationale forbindelser, så det var de faglige faktorer, jeg kiggede på, da jeg søgte til Danmark. Min ph.d.-afhandling var et Erasmus Mundus-program, hvor man skal være ved to forskellige institutioner i to forskellige lande. Så den ene var Aarhus Universitet i Danmark, og den anden var Wageningen Universitet i Holland. Begge institutioner er globalt førende, når det kommer til dyreavl, genetik og genomforskning.'

Fællesnævneren

Ser man på Grum Gebreyesus’ professionelle profil står det klart, at det ikke kun handler om præcis genkortlægning og genomisk forudsigelse hos malkekvæg, som hans ph.d.-projekt omhandlede. Der er nu projekter med både kvæg, fisk og insekter.

- Hvad er fællesnævneren i din forskning i dag?

’- I min ph.d.-afhandling startede jeg med genomforskning og genomiske forudsigelsesmodeller og den slags. Og så, jo mere jeg arbejdede med dette område, så jeg, at en af de begrænsende faktorer i avl nu er fænotypen, at få data til nøjagtig genetisk evaluering. Og så begyndte jeg at bevæge mig rundt i det område, i det vi kalder fænomik, og udforske, hvordan vi kan indsamle nøjagtige fænotypedata på individuelle dyr, så vi har bedre forudsigelsesmodeller,' forklarer Grum Gebreyesus.

'- Så kom jeg i tæt kontakt med et område i hastig udvikling, nemlig at bruge digitale systemer med høj kapacitet til at måle og overvåge dyrenes ydeevne, og jeg arbejder i øjeblikket på at bruge computer vision og andre sensorer, deep learning-tilgange til at måle forskellige træk hos forskellige husdyr.'

'- Jeg er begyndt at arbejde i fisk med det nye selRAS-projekt, jeg har arbejdet med insekter siden 2021, og vi har også publikationer om at bruge computervision til at overvåge og fænotype insekter, fordi de er ret små, hvis man skal måle dem manuelt, og vi fandt ud af, at computervision kan være et solidt og brugbart værktøj til at foretage målinger på disse små og skrøbelige individer,’ fortsætter han, inden han konkluderer, at fællesnævneren, den røde tråd i hans forskning, er anvendelse af teknologier til at måle forskellige hyppigheder i forskellige dyrearter med en høj kapacitet.

- Er det så, hvad du vil arbejde med I din tenure track stilling?

'- Ja, det vil være det, jeg har tænkt mig at gøre i min tenure track. Det vil være mit primære fokus, først og fremmest computervision, at bruge almindelige kameraer såvel som multispektrale kameraer til at måle dyrevelfærd og sundhed, vækst i insekter, i fisk, i husdyr, og udvikle innovative måder til at anvende disse systemer i husdyravl. Det kan være nyttigt til implementering af selektive avlsprogrammer. Det kan generelt være nyttigt til at træffe informerede beslutninger i husdyrforvaltningen.'

Grum Gebreyesus giver et konkret eksempel:

’- Lad os tage dyrevelfærd eller sundhed. For det menneskelige øje er de ret subjektive. Men computervision tillader os at have en mere objektiv metode til at måle dette og give os mere objektivitet, mere gentagelighed og højere kapacitet, fordi det er umuligt for mennesker at måle alle disse træk hele tiden. Det tager tid. Det er dyrt. Men du kan have et kamera 24/7, og du kan have et system, der automatisk måler nogle af disse træk.'

’- I øjeblikket bruger vi rigtig mange af disse systemer kun til besætningsovervågning. Men der skal meget mere forskning til for at integrere det i avlsprogrammerne. For at have data på individuelt niveau for dette og gøre dataene mere brugervenlige, og for at optimere cost-benefit.'

- Så jeg tror, at min tenure track vil fokusere på det her. Det vil ikke være begrænset til én art. Det vil være et fokus på forskellige arter. Men kernedelen bliver anvendelsen af teknologi til dyreovervågning og fænotypebestemmelse i produktionssammenhæng,' slutter han.

Et fokus på digitale teknologier

Med fokus på digitale teknologier i dit tenure track forløb; noget af det mest fascinerende er de muligheder, der ligger i computervision. Er det faktisk muligt at måle og skelne sorte soldaterfluer og små, bittesmå larver?

'- Ja, vi var endda i stand til, med en vis grad af nøjagtighed, at bestemme kønnet på sorte soldaterfluelarver, hvilket er svært at måle, fordi man ikke kan se med det menneskelige øje, om en larve er han eller hun, men maskinlæringsmodellen var i stand til det. Men endnu vigtigere var vi i stand til at måle kropsvægt og larvelængder ved hjælp af maskinlæringsmodeller, og dette har været den største flaskehals i vores bestræbelser på at implementere selektiv avl. Vi skal lave en biomasse af insekter; man skal have store mængder af dem, og de er ret små. Så for at foretage en udvælgelse, som vi gør i andre husdyr, skal man måle alle kandidaterne til de forskellige træk, man er interesseret i, hvilket gør det umuligt, fordi der er for mange, de er ret små, og de bevæger sig, de har skiftende livscyklusser hver dag. De er larver, næste dag er de pupper, så voksne, så æg. Og de er ret små, man kan ikke identificere dem individuelt,’ forklarer Grum Gebreyesus.

’- Hos andre dyr sætter vi øremærker eller andet for at markere hvert dyr, så vi kan registrere disse dyr. Men det er meget svært med insekter. Og en af de tilgange, som vi finder meget innovativ og nyttig, er anvendelsen af computervision. Det er i hvert fald næsten komponenten til fænotypning. Det har vi gode fremskridt på, og vi håber at få flere fremskridt på dette område, så vi kan få et system, der let kan bruges i branchen.'

Fremtidens store forsknings- og produktionsområde

At producere insekter til menneskeføde er stadig noget, der vil tage tid, primært på grund af folks modstand mod ideen om at spise insekter. Produktionen af foder til husdyr vokser dog hurtigt, siger Grum Gebreyesus. Store virksomheder som Enorm i Danmark, der for blot nogle måneder siden indviede et nyt kompleks, har automatisering af produktionskæden, men også lande i Afrika er på vej frem. Da produktionen af f.eks. Sort Soldaterflue kan laves på ganske lidt plads, er der allerede små landejere i hovedsageligt Kenya og Uganda, der lever af at producere insekter i lille skala.

Grum Gebreyesus uddyber: ’- På trods af dets vækst, på trods af interessen, på trods af de enorme potentialer i form af den cirkulære økonomi, reducerede emissioner og fødevaresikkerhedsfordele, er systemet stadig i sin vorden. Det er lige begyndt. Insektsektoren er ret ny. Så der er masser af potentiale til forskning for at gøre det mere bæredygtigt, mere effektivt, for at øge substratet i affaldets nedbrydnings- og udnyttelsesevne yderligere. Vi bliver nødt til at være meget omhyggelige med at bevare den genetiske mangfoldighed, og vi er nu ved begyndelsen med at få dette system til at fungere, men der er mange muligheder for forskning.'

Og det er samtidig med til at forbedre levebrødet i dit hjemland, så er det win-win for dig som forsker?

'- Ja, men ikke i mit hjemland... Vi har ikke mange insektproduktioner i mit hjemland, det er egentlig i begyndelsen nu, men i andre afrikanske lande, i Kenya og Uganda, især hvor jeg arbejder på FLYgene-projektet, der gør det virkelig en stor forskel for folks levebrød. Så mange landmænd og unge nyuddannede starter en virksomhed. Det kræver mindre jord og mindre investeringer i forhold til at have husdyr, du skal bare bruge et par æg til at starte med, og et lille areal. Vandbehovet er mindre, og der er selvfølgelig udfordringer, det er en ny branche, og folk har brug for uddannelse, der kan være forskellige faktorer, der kan føre til, at kolonien kollapser, og tekniske problemer, men det er også det, projektet handler om. Men generelt er det en stor mulighed for jobskabelse, så der er rigtig mange fordele i den forbindelse, og jeg tror, ja, det er win-win. Forhåbentlig får vi noget også i mit eget land, men jeg synes, det fungerer godt i andre afrikanske lande.'

Grum Gebreyesus' forskning har ført ham fra Addis Ababa til Aarhus Universitet og herfra har han også udviklet og tilsluttet sig et betydeligt net af netværk, både nationalt og internationalt, blandt andet European Cooperation in Science and Technology (forkortet COST), som er tværfaglige forskningsnetværk i EU-regi. Mere præcist deltager Grum Gebreyesus i to EU COST Actions, European Network on Livestock Phenomics – EU-LI-PHE, og Improved Knowledge Transfer for Sustainable Insect Breeding (Insect-IMP).

Balancen mellem arbejde og privatliv

For den 41-årige far til 2 er en af de ting, han sætter mest pris på i Danmark, balancen mellem arbejde og privatliv. Det giver ham mulighed for at være produktiv i sin forskning og sit daglige arbejde, samtidig med at han bruger tid med venner og familie, læser bøger og tager på vandreture i de smukke bakker omkring Viborg, hvor han i dag bor med sin familie.

Hvad er den største, kulturelle forskel, du har oplevet?

'- Jeg tror i første omgang, jeg vil sige, at man måske føler, at folk ikke er proaktivt sociale. Hvordan skal jeg formulere det...? De er ikke varme,’ starter Grum Gebreyesus, inden han holder en kort tænkepause.

’- For eksempel i mit land, der er folk varme. Du ved, man giver hånd og sådan noget. Men her, første gang man kommer og oplever det, så synes man, det er lidt koldt, og folk er tilbageholdende. Men så forstår man, at det er en anden måde, folk interagerer med hinanden på. Jeg tror, det er den største forskel, jeg har bemærket; Hvordan folk socialiserer.'

Du mener vi er reserverede?

’- Det er det indtryk, man får, når man er ny her. For efter et stykke tid glemmer man virkelig forskellene. Når du spørger mig, hvilke forskelle jeg mødte, tænker jeg på fortiden. Jeg tænker på mig, da jeg kom til Danmark, og hvordan jeg oplevede det. Så jeg tror, det var den største forskel, jeg følte dengang.'

Grum Gebreyesus vænnede sig til den danske måde at socialisere på, og i dag er han på vej til en fast stilling på Aarhus Universitet.