Flavia Pilar Forte: Nyttigt samspil mellem planter og mikrober: fremtiden for bæredygtigt landbrug
Ph.d.-forsvar, onsdag den 2. december 2020. Flavia Pilar Forte.
I løbet af sine ph.d.-studier har Flavia Pilar Forte gennemført en undersøgelse over tid af samspillet mellem fodergræs og en endofytisk svamp. Endofytten (Epichloë) beskytter planten (Lolium perenne) mod biotisk og abiotisk stress til gavn for plantens levedygtighed og sundhedstilstand. Flavia Pilar Forte har undersøgt plantens transkriptom og epigenom og identificeret gener og differentielle DNA-methyleringsmønstre, der bidrager til den gensidige tilpasning mellem partnerne i samspillet. Endvidere opdagede Flavia Pilar Forte en række ændringer i svampens koloniseringsmønster i områderne mellem plantens celler.
Disse forskningsresultater giver nyttig viden om de molekylære mekanismer bag genereringen af nye, kunstigt frembragte symbioser mellem græsser og endofytter, hvilket vil bidrage til en bæredygtig indsats for at modvirke klimaforandringer og global opvarmning.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: Onsdag den 2. december 2020 kl. 13.00
Sted: Forsvaret afholdes online. For at modtage et link til begivenheden, send venligst en e-mail til Professor MSO Torben Asp, torben.asp@qgg.au.dk.
Afhandlingens titel: Inter-kingdom signaling regulating the mutualistic adaptation between a fungal endophyte of the genus Epichloë and perennial ryegrass (Lolium perenne) in novel association
Kontaktinfo: Flavia Pilar Forte, e-mail: flavia.forte@qgg.au.dk
Bedømmelsesudvalg:
Professor David B. Collinge, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Mikrobiel Økologi og Bioteknologi, Københavns Universitet
Professor Philipp Franken, Erfurt Research Centre for Horticultural Crops, Faculty of Landscape Architecture, Horticulture and Forestry, University of Applied Sciences Erfurt, Tyskland
Professor Doug Speed (formand), Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet
Hovedvejleder: Professor MSO Torben Asp, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet
Medvejledere:
Dr. Jan Schmid, School of Fundamental Sciences, Massey University, New Zealand
Dr. Niels Roulund, DLF Seeds A/S, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Pga. situationen med coronavirus vil afhandlingen ikke ligge til gennemsyn på ph.d.-administrationens kontorer. I stedet kan interesserede sende en e-mail til gradschool.tech@au.dk og få en digital kopi af ph.d.-afhandlingen. Bemærk, at i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at indgå individuel aftale om gennemsyn af ph.d.-afhandlingen.