En verdensberejst forsker med et systematisk sind

Idet vi færdiggør interviewet, indser Guillaume noget:

’- Det går op for mig nu, imens vi har snakket, at måden jeg laver musik på, er meget ligesom måden jeg håndterer et videnskabeligt problem. Så det ser ud til, at jeg ikke har truffet det helt forkerte karrierevalg. Det giver på en måde god mening. Ja, det hele spiller godt sammen.’

Jeg mødes med Guillaume Ramstein for at interviewe ham på hans kontor. Idet jeg træder ind, bemærker jeg øjeblikkeligt en stor tavle fyldt med tal og ligninger som, for mig, virker som et sært og ukendt sprog. 

39-årige Guillaume Ramstein er tenure track adjunkt hos QGG og er udrustet med en ph.d.-grad i kvantitativ genetisk analyse i præriegræs. Han har, i skrivende stund, over 20 publikationer bag sig med mere end 1100 citeringer. 

Hans primære forskningsområde hos QGG er forudsigelse af variant effekter for at identificere de DNA-mutationer, der forårsager ønskværdige forandringer hos genomer i afgrøder, og han har modtaget adskillige prestigefyldte bevillinger til at støtte sine projekter – heriblandt en bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Guillaume voksede op på den franske tropiske ø, La Réunion, tæt på Madagaskar. 

‘- Og efterfølgende har jeg været vidt omkring. Jeg tror den længste periode jeg nogensinde har været det samme sted, er her i Danmark. Jeg har altid været på farten siden jeg forlod øen. Jeg tog til det franske hovedland, til forskellige steder såsom Holland og Indien, så til USA, og så endte jeg i Danmark. Jeg har været omkring.’ forklarer Guillaume. 

Under sin opvækst på en tropisk ø var Guillaume altid omringet af planter og landbrug. Det virker derfor kun naturligt, at han har udviklet en interesse i planter.

‘- Jeg har altid været interesseret i planter, og jeg har altid gerne ville gå på tværs af plantearter. Jeg har egentlig aldrig haft den store holdning til hvilken art det skulle være... Måske har det noget at gøre med miljøet, jeg er vokset op, hvor det jo fylder meget. Landbrug og naturen fylder meget på øen. Men så blev jeg interesseret i genetikken på grund af det problemløsende aspekt.’ 

Så dit karrierevalg stammer fra din egen personlige interesse i planter?

’- Ja, til at starte med var jeg draget til det grundet min interesse i selve planterne som emne, som genstand, såvel som jeg også var interesseret i landbrug. Men jeg kommer ikke oprindeligt fra en baggrund med landbrug. Så det tog noget tid virkelig at komme ind i de specifikke problematikker i landbruget.’ 

Kan du fortælle mig mere om processen i at nå til den beslutning? 

’- Jeg tror, at det der virkelig ændrede sig for mig, var at arbejde for USDA i USA, hvor jeg lavede reelt arbejde for et reelt avlsprogram i præriegræs, for derefter at arbejde hos et andet avlsprogram i sorghum for USAID på Haiti. Det forbandt mig virkelig til landbrug og planteavl.’

Hvad fik dig til at vælge genetik og genomforskning som dit specifikke forskningsfelt?

‘- Jeg startede i agronomi, men hos det agronomiske felt er der mangel på plantecellemodellering, hvilket jeg ikke var så vild med. Så jeg nød virkelig at gå fra agronomi til plantegenetik, fordi der er et større aspekt af plantemodellering, der er mere konceptualisering af de systemer, vi undersøgte. For eksempel er det nemmere at forbinde gener med karakteristika hos en plante, end det er at forbinde alle beslutninger, en landmand skal træffe for at få det maksimale udbytte ud af sine marker. Og jeg var mere interesseret i noget, der var konkret, da det kan være nemmere at bygge en model på. Det var dét, der virkelig tiltrak mig ved planteavl.’

‘- Den type af modellering, som var involveret i dette, var det rette niveau. En smule abstrakt, men også nem at forstå. Modellerne kunne stadig fange reelle ting, som vi kunne forandre i verden. Så det er altså denne mellemting mellem noget matematisk, men også noget anvendeligt, som har en reel indflydelse i verden,’ uddyber Guillaume. 

Du snakker om ting, der kan ændres i verden og om at anvende løsninger, som kan have en reel påvirkning i verden. Er det en motiverende faktor for dig?

‘- Ja, altså det ultimative mål ville være at være i stand til at læse genomer og være i stand til at tyde, hvilken effekt enhver forandring i genomet har. Vi er meget, meget langt fra dette. Når du fortæller folk, at du arbejder med plantegenetik, så tænker de oftest på dét og derfor bliver de imponerede. Men i virkeligheden er vi slet ikke dér. I de sidste ti år har vi dog lavet det største spring i den retnin, og det er meget spændende,’ forklarer Guillaume entusiastisk og fortsætter med at uddybe, hvad hans konkrete rolle i at opnå dette mål egentlig er.

’- Jeg arbejder på, hvilke typer af metoder vi kan udvikle for at nå det ultimative mål. Det egentlige drømmescenarie er at kunne sige ”hvis jeg forandrer dét her bogstav i stedet for dét her bogstav, så vil jeg opnå disse resultater hos denne egenskab og ikke hos denne anden egenskab”.  Så altså dette komplette billede og at være i stand til at læse hele genomet, forstå alle mulige forandringer og sammenhængen med alle egenskaber. Det er selvfølgelig meget ambitiøst, og jeg kommer ikke til at opnå dette mål alene, det er helt sikkert. Selv hele forskningssamfundet vil ikke nå dét mål de næste ti år. Men vi bevæger os i dén retning.’

Og du bidrager til processen i at nå derhen.

’- Netop. Og bare det at bidrage til den proces er fint for mig.’

Guillaume har for nylig sendt en ny projektansøgning ind til GUDP – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri -, hvor han samarbejder med Nordic Seed. Han fortæller lidt om projektet; 

’- Det her ville virkelig være en måde at implementere denne metode på i den private sektor. Jeg vil virkelig gerne arbejde med mere end bare modeludvikling, men også arbejde med at oversætte modellerne og anvende dem i avlsprogrammerne – hvis muligt, i Danmark. Nordic Seed er en god samarbejdspartner til dette. Så idéen er altså virkelig at se forandringen ske. Ideelt set bliver min forskning 50% metodeudvikling – matematisk arbejde og udvikling af nye metoder – og 50% oversættelse af metoder som virker.’

Denne “procentmatematik” er en perfekt mulighed for Guillaume til at fremme hans ambitioner og drømme om at anvende løsninger, som kan have en reel påvirkning i verden.

At gå fra blot at være interesseret i planter til at blive genetik- og genomforsker er et stort spring, og ikke et spring Guillaume nødvendigvis selv havde set komme.

‘- Til at starte med ville jeg faktisk arbejde med vin. Så min oprindelige plan var at lave – ikke planteavl til vin – men faktisk bare arbejde med processen i at lave vin. Da jeg var i praktik i et vinproducerende område i Bourgogne, var jeg også i gang med at læse bogen [‘Full House’ / red.] om evolutionær DNA af Stephen Jay Gould; han er evolutionær genetiker – meget spændende. På det tidspunkt var jeg allerede i overvejelser om mere tekniske og matematiske felter, og jeg kan huske, at da jeg læste dén bog, kom jeg til at tænke på, at det kunne være virkelig cool at arbejde med genetik. Det var også noget, der gik i spænd med min interesse i ingeniørvidenskab, så det føltes rigtigt at gå efter genetik. Det var ikke nødvendigvis for basalt eller fundamentalt men noget, der også handlede om at ”skabe” ting. Derfor føltes planteavl rigtigt.’ 

Men du laver ikke vin længere? 

‘- Nej. Jeg var bare praktikant dengang. Det var dog et virkelig godt område – noget af den bedste vin jeg nogensinde har drukket. Men jeg bestemte mig stadig for ikke at gå i den retning. Måske er det noget, jeg kunne lave nu med det rette samarbejde selv i Danmark; arbejde på drueavl til at lave vin. Det er den fede ting ved planteavl. Du kan se på forskellige afgrøder med forskellige anvendelser.’

Guillaumes ønske om at skabe ’ting’ – hvad end det er vin eller varianter af afgrøder – kommer også til udtryk i hans hobbyer.

Når du har fri og ingen genetik eller genomforskning er involveret, hvad kan du så lide at lave?

‘- Jeg laver lidt musik; jeg spiller lidt bas. Og jeg tager ud med venner… Jeg har ikke haft meget fritid siden jeg startede her, men ellers så rejser jeg. Oftest rejser jeg til mange andre lande, både pga. arbejde selvfølgelig, men en gang om måneden rejser jeg til steder med venner fra andre lande. Bare de sidste tre måneder har jeg været i Frankrig, Tyrkiet og Østrig. Så det optager ofte mine weekender… Derudover bruger jeg selvfølgelig tid med venner, og så laver jeg musik og tegner, når jeg kan – men det er ikke lige så meget, som jeg kunne ønske,’ siger Guillaume og fortsætter med at forklare, at han engang spillede jazz, funk og rock i et band.

På trods af sit globetrotter-instinkt virker Guillaume til at være tilfreds med at bo i Danmark og arbejde hos QGG. Tidligere i hans liv har han befundet sig i diverse forskningspositioner verden over, heriblandt Frankrig og USA. Han har altid arbejdet med plantegenetik og planteavl. Han fortæller at han første gang hørte om QGG fra en dyregenetiker, som han studerede med, da han gik på University of Wisconsin i USA. 

Da en stilling blev ledig hos QGG søgte han med det samme, og han har været hos QGG og boet i Danmark lige siden.

Hvad er den største kulturforskel du har oplevet ved at bo i Danmark?

‘- Faktisk ikke meget, for at være helt ærlig. Jeg var i USA før, og USA er generelt meget anderledes. Men jeg var en akademiker derovre, og det akademiske miljø i USA er en slags boble. En boble, hvor du mere eller mindre har den samme slags idéer som i Danmark. Så det var ærligt talt ikke et kulturchok. Hvad ellers? Det [Danmark / red.] er naturligvis et mindre land, og sproget er noget for sig. Jeg kæmper virkelig med sproget. Jeg tager lektioner i det i øjeblikket.’

‘ Men jeg tror, at det er den største forskel. Selv i USA og Frankrig hørte jeg om den danske humor – og jeg synes humoren er fin. Jeg får ikke noget chok dér. Jeg får ikke rigtig noget chok over, hvordan folk tænker – det er primært bare sproget.’

Dine ambitioner inden for forskning har ført dig rundt i verden. Har der været nogle større kulturforskelle ved at forske i Danmark?

‘- Ja, jeg tror mest det er, hvordan det er organiseret. Det er meget horisontalt her. Og mere fokuseret på samarbejde end jeg har oplevet før. For eksempel i USA, dér laver alle deres egen ting. Man har grundlæggende sin egen gruppe, eget laboratorie og på den måde har man sit eget økosystem. Men her er vi meget mere forbundet med hinanden, og det giver ikke rigtig mening at se sig selv som sin egen gruppe. I stedet er du forbundet, i en eller anden grad, til enhver anden [forsker / red.]. Du har stadig din egen forskning og dine egne forskningsmål, men de andre grupper er bestemt en del af billedet. Du er ikke alene, du er forbundet. Det er en god ting, for på denne måde føles det ikke som om, at man skal klare sig selv. Men derudover betyder det også, at din forskning ikke blot handler om dig og hvad du vil. Det handler også om, hvad dine samarbejdspartnere vil. I Frankrig er det en helt anden historie. Der medfølger mere hierarki. Dernede [i Frankrig / red.] er det mere i retning af noget samarbejdsorienteret, men der medfølger også meget mere struktur end i Danmark. Så vi har ligesom disse to ekstremer, og Danmark befinder sig et sted i midten.’

Hvad foretrækker du selv?

‘ – Jeg kan lide det danske system som en mellemvej. Selvfølgelig er ekstremer aldrig fede. Der medfølger ofte problemer med ekstremer, så at befinde sig et sted i midten er oftest det bedste. Det er det i hvert fald i dette tilfælde med Danmark.’

I de sidste 15 år har du flyttet rundt pga. arbejdsrelaterede årsager. Har du gjort det alene?

‘- Det er ligesom udtrykket: “En rullesten samler ikke mos”. Jeg har været vidt omkring, men jeg har ikke slået mig ned med en familie. Selvfølgelig har jeg mine forældre og brødre, søskende vidt omkring, men jeg har ikke en familie.’

Vi nærmer os slutningen af interviewet da jeg kommer i tanke om, at han kunne lide at tegne. Så jeg beslutter mig for, at jeg vil høre mere.

Når du endelig har tid til at tegne, hvad tegner du så?

’- Det kan være hvad end jeg tænker på. Ellers er det oftest ansigter. Bare menneskeansigter med forskellige udtryk. Det er bare en øvelse, jeg har lavet, siden jeg var meget ung. Men det er mest bare kruseduller. Det er intet professionelt.’

Du har disse meget kreative hobbyer; musik og tegning. Det genomiske forskningsfelt er ret kreativt i sig selv, ville jeg mene. 

‘- Ja. Men jeg har en teknisk tilgang til begge ting. Selv i musik tænker jeg ofte på skalaer og akkorder, og hvordan de skal arrangeres, frem for bare at have et totalt kreativt sind, hvor man bare gør, hvad der falder en ind. Jeg tror, at der er stor forskel blandt mennesker på denne måde. Og selvom jeg ville ønske, at jeg havde et rent kreativt sind – at jeg ville være i stand til at gå i alle retninger – så bruger jeg teori som en måde til at guide mig i den kreative proces.’

Kan du give et eksempel på den kreative proces, du gennemgår, når du skriver musik? 

‘ Ja, oftest tænker jeg på akkorder og bagefter på, hvilke interessante måder, der er at spille disse akkorder sammen på. Hvis jeg har brug for at være innovativ, vil jeg først tænke ”hvad ville være standardmetoden, at gøre tingene på, være?” og så bevidst prøve at afvige fra dette. For eksempel kunne man tænke, at der er en meget typisk akkordprogression mellem tre akkorder, såsom: en C-dur, en F-dur og en G-dur. Så vil jeg så prøve at lave nogle forskelle hér, noget uventet dér. Men før jeg går dérhen, bliver jeg nødt til at definere, hvad der er forventet, og hvad der er standard og så prøve at afvige fra dette. Jeg kan ikke gå direkte derhen gennem et totalt frit sind. Det er simpelthen sådan mit sind fungerer. Det er også derfor, jeg kan lide modeller og koncepter. Så nu kan du formentlig lidt bedre se, hvordan jeg har tendens til at tænke via modeller.’ 

Jeg nævner, at med den kreative proces giver det mening at han spiller jazz, hvilket får Guillaume til entusiastisk at fortsætte.

‘- Ja, ja. Altså jazz er meget teknisk, men det er også meget konceptuelt. Og når det hele ligesom går frit, som i fri jazz, er det oftest stadig bygget på teori. Der er meget cool musik fra f.eks. 60’erne og 70’erne. Jeg tror, at det formentlig er en af de mest interessante perioder i musik nogensinde, i hvert fald over så kort en periode, for der var virkelig mange koncepter og idéer… Formentlig den mest videnskabelige periode i musik, efter min mening. Meget cool.’

Denne systematiske proces virker til at spille godt sammen med dit karrierevalg?

’- Det går op for mig nu, imens vi har snakket, at måden jeg laver musik på, er meget ligesom måden jeg håndterer et videnskabeligt problem på. Så det ser ud til, at jeg ikke har truffet det helt forkerte karrierevalg. Det giver på en måde god mening. Ja, det hele spiller godt sammen.’ griner Guillaume.

---

Kontakt: Tenure track adjunkt Guillaume Ramstein