Avl for bedre fodereffektivitet hos malkekvæg – En vej til mere bæredygtig kvægavl
Ph.d.-forsvar, mandag den 4. november 2024, Rasmus Bak Stephansen
I løbet af sit ph.d.-studium har Rasmus Bak Stephansen forsket i de kvantitative genetiske aspekter af fodereffektivitet hos malkekvæg og udviklet nye statistiske modeller, som mælkeproducenter verden over potentielt kan anvende til at forbedre deres miljømæssige og økonomiske bæredygtighed. Rasmus Bak Stephansen har undersøgt, hvordan nye statistiske modeller, udviklet på et unikt internationalt forskningsdatasæt og valideret på data fra et 3D-kamerabaseret system, kan forbedre fodereffektivitet hos malkekøer gennem genetik uden at gå på kompromis med malkekøernes produktivitet og dyrevelfærd.
De nye forskningsresultater bidrager til den kvantitative genetiske forståelse af fodereffektivitet og viser, at fodereffektivitet ændrer sig genetisk inden for og på tværs af laktationer, hvilket understreger vigtigheden af at registrere data i den produktive levetid. Desuden viste forskningen, hvordan fodereffektivitet kunne forbedres uden at gå på kompromis med produktivitet og dyrevelfærd og potentielt være en vej til at reducere klimagasudledninger fra kvægbruget.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: Mandag den 4. november 2024 kl. 12:00
Sted: Bygning 1632, lokale 201, AIAS, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C
Afhandlingens titel: Avl for bedre fodereffektivitet hos malkekvæg
Kontaktinfo: Rasmus Bak Stephansen, e-mail: rasmus.stephansen@qgg.au.dk, tlf.: +45 6176 4959
Bedømmelsesudvalg:
Professor Guilherme J. M. Rosa, Animal & Dairy Sciences, University of Wisconsin Madison, USA
Professor Bjorg Heringstad, Animal Breeding and Genetics at Biovit, NMBU, Norge
Professor Doug Speed (forperson), QGG, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder:
Seniorforsker Goutam Sahana, QGG, Aarhus Universitet, Danmark
Medvejleder:
Senior projektleder Jan Lassen, Research & Development, VikingGenetics, Danmark
Forsker Coralia Ines Valentina Manzanilla-Pech, Animal Breeding & Genomics, Wageningen University & Research, Holland
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Technical Sciences (GSTS), Ny Munkegade 120, building 1521, 8000 Aarhus C.