Aarhus Universitets segl

Paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl - implementering af genomisk selektion

Paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl - implementering af genomisk selektion

  • Titel: Paradigmeskifte i dansk regnbueørredavl - implementering af genomisk selektion
  • Bevillingsgiver: GUDP
  • AU Projektleder: Professor Mogens Sandø Lund, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
  • Samarbejdspartner: AquaSearch farm Aps
  • Projektperiode: 01-01-2017 - 31-12-2020
  • Bevilling: 6.361.475 DKK

Projektbeskrivelse:

Dansk akvakultur i almindelighed og danske avlsdambrug i særdeleshed er karakteriseret ved en høj veterinær sundhedsstatus. Det har betydet, at ørred-æg fra danske avlsdambrug er eftertragtede. Den veterinære sikkerhed begrænser dog udnyttelsen af avlspotentialet, da avlsdambrug er lukkede besætninger. For avlsfirmaer som AquaSearch farm Aps er udfordringen forskellen i det miljø fiskene opdrættes i og det miljø de produceres i. Grundet risikoen for at overføre sygdomme er det ikke muligt at udvælge og overføre fisk mellem produktions- og avlsmiljøet. Der er behov for metoder der tager hensyn til dette samtidigt med at den høje veterinære sundhedsstatus bibeholdes. Formålet med dette projekt er at udvikle genomiske værktøjer til danske avlsdambrug. Ved brug af genomisk selektion kan der opsættes referencebestande i produktionsmiljøerne hvor der foretages fæno- og genotypning mens avlsdyrene udvælges i opdrætsmiljøet baseret på genotypning. På denne måde kan man udvælge avlsfisk baseret på deres produktionsegenskaber samtidigt med at man bibeholder specifik sygdomsfrihed i avlsbesætningerne og fortsat konkurrencedygtighed.