Dekanen for Technical Sciences på Aarhus Universitet, Eskild Holm-Nielsen, åbnede netværksdagen med at byde velkommen til deltagerne. Herefter tog centerleder ved QGG, professor Mogens Sandø Lund, over, og gennemgik QGGs fremtidsvision.

Dagens program var inddelt i to hovedsektioner, der belyste forskningsfeltet fra to perspektiver: Breeding for future agrifood systems og Mutations and new genomic techniques.

Dagens første programsektion bød på oplæg om tilpasning af fisken sandart til de recirkulerede fiskeopdrætsanlæg, hvor udviklingen allerede er langt fremme. I dag kan anlæggene være tæt ved 100% recirkulerede og derved mindske udledningen af næringsstoffer markant. For sandarten, som er en relativt ny akvakultur art, er der et behov for at effektivisere produktionen ved at tilpasse sandarten til disse produktionssystemer gennem avl.

Regnorm og sort soldaterflue er to andre arter, som klimaforandringerne har sat på forskernes dagsorden. En af de mest almindelige – og oversete – aktører i landbrugets jordforbedring, er: Regnormen! Forskere ved QGG har netop søsat et ambitiøst og nyskabende projekt, hvor der skal benyttes remote sensing værktøjer og deep learning algoritmer til at identificere orme og studere deres adfærd under jorden.

Soldaterfluelarvers potentiale som fremtidens proteinkilde og deres rolle i en cirkulær bioøkonomi, som ovenikøbet kræver så lidt plads, at små landbrugere i Kenya og Uganda kan tjene til livets ophold ved opdræt af soldaterfluelarver, er ligeledes genstand for flere forskningsprojekter forankret ved QGG. I forhold til avl og genetik er det udfordrende at fænotype soldaterfluelarver, da de er små og skrøbelige. Der forskes derfor i at bruge computer-vision til at fænotype larverne, og de foreløbige resultater for brugen af denne blev fremlagt ved netværksmødet.

Det sidste oplæg i dagens første sektion om avl til fremtidens landbrugs- og fødevareindustri bød på en introduktion til, hvordan avl kan bidrage til at reducere kvægs metanudledning. Metanudledningen fra landbruget er en væsentlig kilde til klimagasser, og der forskes intenst i, hvordan udledningen kan nedbringes. I QGG opbygges en database med metanregistreringer fra individuelle køer, og disse data anvendes til at udvikle genetiske modeller, som vil gøre det muligt i fremtiden at avlsværdivurdere og selektere malkekøer for metanproduktion.

Dagens anden sektion omhandlede mutationer og nye genomiske teknikker på planteområdet.

SEJET planteforædling fremlagde historikken omkring lovgivning i brugen af nye genomiske planteforædlingsteknikker samt perspektiverne i brugen af disse metoder i planteavl. Betegnelsen dækker over en række planteforædlingsteknikker, der er relativt nye, og som vi endnu ikke ved, hvordan skal reguleres lovmæssigt.

Oplægget blev efterfulgt af et studie af Sorghum, hvor brugen af funktionel genomik benyttes til at detektere gavnlige mutationer, som kan benyttes i fremtidig forædling. Nutidens afgrøder ligner langt fra de vilde arter, som de stammer fra. Domesticering og forbedring af planter skyldes gavnlige mutationer – dvs. varige ændringer i planternes DNA. De afgrøder, vi dyrker på markerne i dag, er resultatet af en lang domesticeringsproces, der kan forkortes og målrettes ved hjælp af funktionel genomik.

Epigenetikkens evne til at regulere en plantes gener er vigtig for forståelsen af, hvordan planter tilpasses det omkringliggende miljø. Epigenetik kan have en betydelig rolle i udviklingen af mere effektive og robuste afgrøder med et mindre klima- og miljøaftryk. En af de epigenetiske mekanismer er DNA methylering, og betydningen af DNA methylering i planteforædling blev præsenteret til mødet.  

Hestebønner er en anden art på planteområdet, hvor forskningen går stærkt i disse år, og det handlede dagens sidste oplæg om. Det er for nyligt lykkedes forskere ved AU at kortlægge hestebønnens genom, og det har vide perspektiver for fremtidens plantebaserede proteinkilder, herunder også i dyrefoderet, hvor bæredygtige, danskproducerede hestebønner kan erstatte noget af det sojaprotein, der bliver importeret fra blandt andet Sydamerika.

Dagens program blev afsluttet med en pitch- og postersession, hvor der blev præsenteret 17 forskellige postere omhandlende forskning indenfor husdyravl, planteforædling og genetik med fokus på genetisk forbedring og fremgang, genomisk selektion, indavl og miljø-genetik interaktioner.  Indenfor disse emner blev den nyeste forskning indenfor vævsspecifik genekspression, billedbaseret fænotyping, deep learning metoder til biodiversitetsmonitering ligeledes præsenteret.