Vi ser dem på jorden, når det regner. Når det ikke regner, ser vi dem kun, når vi graver et hul i jorden. I folkeskolen lærer vi, at regnormene hjælper med at forbedre jorden ved at spise dødt plantemateriale og omdanne det til kompost. Men ingen har nogensinde for alvor studeret de beskedne dyr, primært fordi de lever under jorden.

Moderne landbrug er højeffektivt, og indvirkningen på miljøet og jordbunden er betydelig. For at undgå at jorden bliver udpint og for at bevare frugtbare jorder, er det nødvendigt at omstille til en mere cirkulær og skånsom måde at dyrke jorden på. Blandt de nedbrydere, der er specialiserede i at omdanne organisk materiale er: Regnormene!

Men ifølge Quentin Geissmann ved vi simpelthen ikke nok om regnormene til at forstå præcist, hvordan de kan hjælpe med denne omstilling.

-‘Vi ved, regnormene er gode, men vi har ikke højopløsningsdata på ormenes aktivitet,’ fortæller han. ‘Hvis vi vil forstå, hvad der sker med regnormene, når vi høster eller planter, de subtile måder, hvorpå de ændrer deres adfærd, så har vi behov for højfrekvensdata. Vi har brug for at vide, hvad de laver, men også hvornår og hvor.’ 

‘De fleste metoder, der har været til rådighed indtil nu, har grundlæggende handlet om at grave i jorden – du går rundt med en skovl, du graver og så tæller du. Jeg tænker, at vi godt kan skifte gear og forsøge at udvikle metoder, der ikke kun giver os mere data, men også et mere omfattende billede.’

Projektets tilgang til at tegne et mere fuldstændigt billede af regnormenes liv er inddelt i tre trin: Første skridt vil være at udvikle referencedatasæt og træningssæt fra danske og europæiske samarbejdspartnere, så vel som maskinlæringsværktøjer og kameraer, der kan identificere forskellige regnormearter.

Dernæst starter drivhusfasen. I røde plexiglasbokse vil regnormene blive monitoreret for at se, hvordan de opfører sig under jorden og omkring planterødder. Foretrækker de specifikke planter? Sender planter et ’råb om hjælp’ til regnormene, når de har en rodsygdom? Drivhusstudierne baner vejen for det sidste skridt – markstudier, hvor data vil blive kvantificeret. I alle tre faser bliver kunstig intelligens en del af dataindsamlingen, herunder kameraer, underjordiske mikrofoner og registreringsplader. 

Quentin Geissmann håber, at projektets resultater vil blive et springbræt til en mere bæredygtig forvaltning af landbrugsindustriens måde at behandle jordbunden på, og dermed en beskyttelse ikke bare af menneskehedens fødevaresikkerhed, men også af det ubetydelige, men essentielle, underjordiske dyr.

--

Quentin Geissmanns projekt Novel deep learning and remote sensing to reveal the uncharted biology of earthworms: cryptic, but pivotal, actors of agroecological circularity er blevet tildelt 9.477.383 kroner af Novo Nordisk Fonden. Projektet løber i fem år fra januar 2024.

Denne artikel er delvist baseret på et Novo Nordisk interview med Quentin Geissmann. Læs hele interviewet her.

Kontakt: Tenure Track adjunkt Quentin Geissmann - qgeissmann@qgg.au.dk