Over 500 millioner mennesker lider af type 2 diabetes – svarende til lige over 6% af verdensbefolkningen. Type 2 diabetes betyder i grove træk, at kroppen er blevet mindre modtagelig for insulinhormonet, samtidig med, at kroppens insulinproduktion er nedsat.  

Dette resulterer i et kronisk forhøjet blodsukker, da kroppen simpelthen ikke kan regulere blodsukkeret. Et forhøjet blodsukker kan medføre diverse former for ubehag; træthed, tørst, hyppig vandladning, hovedpine og generelt ubehag – for blot at nævne få eksempler. Men udover disse forskellige ubehageligheder kan et ubehandlet højt blodsukker lede til alvorlige følgesygdomme.

Type 2 diabetes: en arvelig livsstilssygdom 

Type 2 diabetes er en livsstilssygdom som kan skyldes en usund livsstil. Personer med usunde kostvaner, og som spiser meget mere end de forbrænder, hæver kroppens blodsukker. Normalt er det her hvor insulinen træder i spil. Men hvis en person har haft denne livsstil i mange år, kan kroppen til sidst ikke følge med – den kan simpelthen ikke nå at producere nok insulin, og kroppen bliver resistent over for insulinen.  

Sygdommen har en høj arvelighed, estimeret til 40 – 70%, hvilket betyder, at genetiske faktorer spiller en stor rolle i risikoen for at udvikle sygdommen. Personer hvis forældre lider af sygdommen kan mindske chancen for selv at udvikle sygdommen ved en sund livsstil, men grundet den høje arvelighed, kan det aldrig udelukkes at man selv udvikler den.  

Type 2 diabetes er en kompleks sygdom som kan medføre mange alvorlige følgesygdomme, heriblandt: hjerte-kar-sygdomme, diabetisk øjensygdom og kronisk nyresygdom. Det er altså vigtigt at få en passende behandling af sygdommen for at forhindre, at man bliver offer for disse følgesygdomme.  

Studie viser adskillige lægemidler som kandidater 

Et studie lavet af forskere hos Aarhus Universitet og Aalborg Universitet har undersøgt, om det er muligt at genanvende, også kendt som ’repurposing’, andre lægemidler for at se, om det kan lade sig gøre at finde alternativ behandling af sygdommen.  

Genanvendelse af lægemidler vil sige, at de har undersøgt, om lægemidler brugt til at behandle andre sygdomme, kan vise sig at være i stand til at behandle type 2 diabetes. 

Forskerne har ikke analyseret genetiske data direkte fra enkeltpersoner med type 2-diabetes. I stedet har de brugt resultater fra meget store genetiske befolkningsstudier – såkaldte genome-wide association studies (GWAS) – som viser, hvilke genetiske varianter der er forbundet med øget risiko for type 2-diabetes.  

Ud fra disse genetiske sammenhænge kunne forskerne identificere gener, som spiller en central rolle i sygdommen. Derefter undersøgte de, hvilke kendte lægemidler der påvirker netop disse gener og de biologiske processer, som generne indgår i.  

Kort fortalt har man brugt genetiske “fingeraftryk” fra store befolkningsstudier til at koble type 2-diabetes med eksisterende lægemidler – uden at teste medicinen på patienter. På den måde kan man identificere lægemidler, der allerede er godkendt til andre sygdomme, men som potentielt også kan påvirke de biologiske mekanismer bag type 2-diabetes.  

Forskerne fandt ikke blot enkelte gener, men hele grupper af gener, som påvirkes af bestemte lægemidler, og som tilsammen bærer en stor del af den genetiske risiko for type 2-diabetes. Det betyder, at netop de biologiske processer, som disse lægemidler påvirker, ser ud til at spille en central rolle i sygdommens udvikling.  

Studiet pegede blandt andet på et lægemiddel, der normalt anvendes til behandling af forhøjet kolesterol. Resultaterne tyder på, at dette lægemiddel påvirker genetiske mekanismer, som også er involveret i type 2-diabetes. Det åbner for muligheden for, at man i fremtiden kan genanvende eksisterende lægemidler til nye behandlingsformål – her potentielt til type 2-diabetes.  

”Studiet beviser ikke, at vi kan tage nye lægemidler i brug i morgen, men det viser, hvordan genetiske studier kan bruges til at prioritere de mest lovende kandidater langt tidligere i forskningsprocessen. I fremtiden kan det betyde hurtigere og billigere vej fra forskning til behandling,” siger lektor Palle Duun Rohde, der er forskningsleder i Genomic Medicine ved Aalborg Universitet og en af hovedkræfterne bag studiet.

Et hypotetisk studie 

Studiet har fokus på lægemidler, hvor der kan påvises en genetisk sammenhæng med type 2 diabetes, og det kan derfor ikke vurdere effekten af behandlinger, som ikke efterlader et tydeligt genetisk signal – herunder f.eks. syntetisk insulin. Dette betyder, at der potentielt kan være adskillige lægemidler som kan virke på type 2 diabetes, men som dette studie ikke har opfanget.  

Derudover er resultaterne udelukkende baseret på genetiske analyser og ikke på klinisk afprøvning, hvilket betyder, at studiet primært peger på lovende kandidater frem for dokumenterede behandlinger. Studiet tager derfor ikke højde for, at alle patienter jo er forskellige og derfor har forskellige behov for behandling. Dette betyder, at der er behov for en del yderligere kliniske forsøg for at se, om disse alternative lægemidler virker i praksis.  

Men på trods af at studiet ikke har medført, at der kan tages et alternativt lægemiddel i brug nu og her – hvilket aldrig var sandsynligt - har det forbedret og nuanceret prioriteringen af lægemidler i fremtidige studier. Det er altså et skridt tættere på, at der findes alternative, og potentielt billigere, lægemidler til behandling af type 2 diabetes. Måske endda lægemidler som kan behandle både sygdommen og følgesygdomme samtidigt.  

Kort sagt viser studiet altså, at en række eksisterende lægemidler kan have potentiale til at blive brugt til at behandle type 2 diabetes, og det kan spare tid og penge sammenlignet med at udvikle helt nye medicinske behandlinger.