Metan er et relativt nyt træk indenfor genetiske studier, og der findes ikke meget information tilgængelig. Denne undersøgelse er det første studie, der sammenlægger data fra fire lande med henblik på at opnå genetiske parametre, herunder korrelation med produktions- og vedligeholdelsestræk. Via et selektionsindeks vil de sammenlagte data tilvejebringe den korrelerede respons fra flere træk, der allerede er inkluderet i avlsmålet. Dette viser nødvendigheden af at inkludere metan i avlsmålet eller inkludere det gennem et korreleret træk som restfoderindtag, hvis vi vil reducere metanudledningerne.

En måde, hvorpå man kan reducere metanudledninger, er at selektere for dyr med en lavere udledning ved at bruge genomisk selektion. For at opnå dette er det nødvendigt at have en stor mængde data, hvilket i øjeblikket kun er muligt, hvis man kombinerer databaser på tværs af lande. Derfor var det først og fremmest målet for dette projekt at estimere genetiske parametre for syv indikerede metantræk, og ligeledes genetiske korrelationer mellem metantræk og produktions-, vedligeholdelses- og effektivitetstræk ved at anvende en database med data fra flere lande. Endvidere var det vigtigt at bestemme, hvilket metantræk der skulle inkluderes i avlsmålet. Selektionsindeksberegninger viste, at restmetan havde mest potentiale for inkludering i avlsmålet, når det blev sammenlignet med metanproduktion, metanudbytte og metanintensitet, idet restmetan tillader selektion af dyr med lav metanudledning uden at kompromittere andre økonomisk vigtige træk. Inkludering af fodereffektivitet i avlsmålet kunne reducere metan yderligere, da korrelationen med restmetan er moderat og udløser en favorabelt korreleret respons. At tilføje en negativ økonomisk værdi for metan kunne facilitere en betydelig reduktion i metanudledninger mens en forøgelse af mælkeproduktionen fastholdes.

Projektleder ved QGG, Coralia Manzanilla Pech, er begejstret for projektresultaterne:

- ‘Hvis vi vil reducere metanudledningerne i malkekvæg er det på tide at handle, for eksempel ved at finde en måde, hvorpå vi kan inkludere metan i avlsmålet eller i et effektivitetsindeks’, forklarer hun.

- ‘Det er imidlertid ekstremt vigtigt at fortsætte med at måle metan. Vi har brug for flere dyr og registreringer af data for at kunne estimere mere præcise parametre, men vi er godt på vej’, konkluderer hun.

Projektet tilvejebringer indsigt i definitionen af træk for metan på tværs af lande og på tværs af visse relaterede træk, og det giver indblik i muligheden for at sammenlægge data på tværs af lande. Projektet lægger grunden til fremtidige metananalyser på tværs af lande og danner grundlag for diskussionen om inkludering af et metantræk i avlsmålet.

---

Projektet Efficient Dairy Genome Project (EDGP) er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (REFFICO, Green Development and Demonstration Program, GUDP, Danmark) og andre institutioner fra tre forskellige lande: Schweiz (ETH Zurich, AgroVet-Strickhof, Agroscope Posieux), Canada (University of Alberta’s Dairy Research and Technology Center and University of Guelph) og Australien (Agriculture Victoria Research og University of Melbourne).

Breeding for reduced methane emission and feed efficient Holstein cows: an international response. C.I.V. Manzanilla-Pech, P. Løvendahl, D. Mansan Gordo, G.F. Difford, J.E. Pryce, F. Schenkel, S. Wegmann, F. Miglior, T.C. Chud, P.J. Moate, S.R.O. Williams, C.M. Richardson, P. Stothard, J. Lassen.
DOI: https://doi.org/10.3168/jds.2020-19889