Når man træder ind på Quentins kontor, bemærker man med det samme et bord og to taburetter lavet af træ, med en distinkt form, der gentages tre gange og er flettet sammen for at skabe strukturen.

"- Ja, jeg har selv lavet dem," forklarer Quentin. ”Her i Aarhus på Godsbanen har de en laserskærer i træværkstedet, så jeg gik derned med min idé og lånte laserskæreren. Det er dog ikke særlig stabilt,« griner han, mens han ryster bordet lidt. “Jeg kommer der ret ofte, dog mest om vinteren, for at arbejde på værkstederne. De har en masse værktøj, man kan låne.”

- Du gik på landbrugsgymnasiet i Quétigny i Frankrig. Er det fordi du tænkte, du ville gå ind i landbruget?

"- Egentlig ikke. Det var et ret godt og lille gymnasium, og jeg gik i en naturvidenskabelig klasse der. Men jeg var ikke så god i skolen, da jeg var teenager, så mine forældre ledte efter en mindre skole, og de fandt denne landbrugsskole. Det var godt, vi var måske 15 i klassen. Men jeg lærte noget om landbrug. Måske i stedet for at have geologi, ville vi have økologi. Og så ville vi have en lille smule agronomi. Men det var mest almindelig skole,” forklarer Quentin.

- Så hvad fik dig til at vælge biologi som dit forskningsområde?

”- Jeg kunne godt lide insekter, da jeg var barn. Jeg elskede at gå ud, lægge dem i kasser og ofte vente til de døde i kassen. Og jeg ville gerne være entomolog [insektforsker]. I mellemskolen var jeg i erhvervspraktik i en uge hos en entomolog for at lære, hvad et arbejde er. Hun arbejdede på et museum. Og jeg var virkelig... Det indebar meget med at klippe små etiketter og studere insekter meget grundigt, lidt ligesom en bogholder, men for insektsamlinger. Jeg brød mig ikke så meget om det, for det var meget omhyggeligt arbejde, en bestemt tankegang. Så jeg indså, at det måske ikke var noget for mig. Jeg ville hellere studere insekters biologi. Så det var det, jeg begyndte at gøre. Og ved siden af ​​spillede jeg ofte videospil. Jeg kunne godt lide den logiske tankegang bag."

- Hvordan nåede du frem til at kombinere din interesse for biologi med computertilgangen?

"- På et tidspunkt, jeg mener det var på tredje år af min bachelor [på universitetet], sagde min professor i begyndelsen af ​​året: 'Senere på året skal vi lære noget programmering, og vi skal bruge det til biologi',” forklarer Quentin. ”-Så før kurset begyndte jeg at læse om, hvad vi skulle. Og jeg blev ret hurtigt tændt. I stedet for at spille videospil begyndte jeg at programmere. Og jeg kunne virkelig godt lide det!" Han smiler af erindringen og fortsætter:

”- Så senere blev det noget, jeg fusionerede med biologi. Jeg har lige siden arbejdet i krydsfeltet mellem biologi og datalogi.”

- Du tog din kandidatgrad i Paris, din ph.d. i London, og så fortsatte du videre til en postdoc-stilling ved University of British Columbia i Vancouver. Du har været rundt en del. Hvorfor valgte du at søge en stilling hos QGG og komme til Danmark?

"- Det er et godt spørgsmål. Jeg ledte, jeg var i min postdoc-stilling i Vancouver, og jeg arbejdede på..." Quentin holder en lille pause og fortsætter så: "- Måske skal jeg gå lidt tilbage i tiden. I min ph.d.-stilling arbejdede jeg med insekter, og hvordan de sover, og i min postdoc-stilling ville jeg gerne lave noget mere anvendt, måske til landbruget. Som at studere insekter på markerne, for eksempel skadedyrsinsekter eller skadedyrsinsekternes fjender. Jeg begyndte at bygge små maskiner og software til at tage billeder af insekter og analysere dem automatisk. Så det lavede jeg i min postdoc-stilling,” forklarer han.

“- Jeg ledte efter en stilling efter min postdoc. Jeg søgte noget, hvor jeg kunne anvende maskinlæring, kunstig intelligens og det, vi kalder fænomik, på landbrugsproblemer. Og stillingen her var meget på linje med det. Det var en tenure track adjunkt-stilling, jeg søgte. I starten troede jeg ikke rigtig, jeg ville få jobbet, for jeg følte mig ikke god nok. Jeg havde søgt tre stillinger, og jeg regnede med, at det var et opvarmningsår. Og måske året efter ville jeg vide mere om, hvordan det fungerer med ansøgninger. Men i sidste ende lykkedes det, og jeg kan stort set lave præcis det, jeg gerne ville,” slutter han.

- Det lader til, at du har en meget kreativ tilgang til livet – både i din forskning og i din fritid. Hvor kommer den kreativitet fra?

"- Du stiller gode spørgsmål!"

Quentin griner og sætter sig i skrædderstilling på kontorstolen.

"- Jeg voksede op i en familie af kunstnere. Begge mine forældre er professionelle kunstnere. Min lillebror er kunstner. Min bedstemor er kunstner. Så for dem er kreativitet måske den vigtigste egenskab. Så jeg voksede op med den indstilling, at jeg ville være noget andet. Jeg ville ikke være kunstner, jeg ville lave noget rationelt, som videnskab. Men nu kan jeg godt se, at jeg holder meget af den kreative tilgang. Så vi ligner mere hinanden mere, end jeg troede, da jeg var en angst teenager. Jeg tror, ​​det er der, det kommer fra,” siger han eftertænksomt.

Quentin er dog meget bevidst om sin anderledes tilgang i sin forskning:

"- Forskere, inklusive mig selv, stiller ofte et spørgsmål og skaber derefter et sæt værktøjer eller eksperimenter for at bekræfte deres hypotese. Derfor betragter vi ofte metoder som "epistemologisk sekundære". Gennem hele min karriere har jeg forsøgt at tage en omvendt tilgang ved at antage, at et nyt værktøj meget ofte udløser originale hypoteser. Ligesom alt er et søm for et barn med en hammer, begrænser metoder og biologiske modeller vores kreativitet. Som følge heraf har jeg arbejdet på grænsen mellem biologi og teknologi og fokuseret på enkle, skalérbare værktøjer, der rykker begrebsmæssige grænser. Jeg anvendte denne tilgang til at bygge små robotter, der studerer insekters søvn, eller kameraer til at overvåge insekter i marken, og jeg har været ivrig efter at oversætte dette princip til plantebiologi."

- Og nu, mindre end 2 år inde i din tenure track-stilling, vil du komme til at gøre præcis det: Oversætte computervisionsteknologien til plantebiologi. Du har modtaget en Sapere Aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, hvilket er noget af en præstation. Hvad handler dit projekt om?

"- Planter vokser i en lang række miljøer, og variabler som lys, temperatur og næringsstoffer begrænser i høj grad deres ydeevne. Det har dog vist sig ekstremt svært at beskrive og forudsige planters reaktioner, givet den tid og plads det tager at dyrke dem og det store antal miljøvariabler. Mit projekt bruger en ikke-standardiseret, lille og hurtigt voksende vandplante, andemad, dyrket i et specialfremstillet, 3D-printet miniaturevækstkammer. Vi kommer til at bruge AI-inspirerede teknikker, så kamrene automatisk opdaterer deres miljøer så vi kan modellere i stor skala, hvordan forskellige variable påvirker væksten,” forklarer Quentin.

"- Jeg forudser nogle udfordringer, men afhængigt af resultatet af at løse disse udfordringer, kan mit projekt give nye perspektiver til plantebiologer ved at fremme et nyt eksperimentelt paradigme, hvor modelplanter kan dyrkes i stor skala", siger han og fortsætter:

"- Min vurdering af den indvirkning, projektet kan få for samfundet på lang sigt, er, at stort set al den mad, vi spiser, i sidste ende er lavet af en plante. Da vores fødevaresystemer bliver udfordret af flere faktorer (menneskeskabte klimaændringer, jordtab og befolkningstilvækst), er det afgørende, at vi forstår, hvordan planter reagerer på deres miljø. Dette vil hjælpe os med både at tilpasse afgrøder bæredygtigt og beskytte deres vilde slægtninge. Desuden er vi i stigende grad interesserede i at bruge planter til nye, bioinspirerede løsninger, hvilket medfører nye begrænsninger. Eksempelvis kan den modelplante, jeg bruger, andemad, anvendes til effektivt at optage forurenende stoffer fra spildevand og skabe vedvarende materialer og biobrændstof. Mit projekt vil i høj grad lette optimeringen af ​​sådanne biocirkulære processer,” uddyber Quentin.

”Jeg er utrolig taknemmelig for at modtage den prestigefyldte DFF Sapere Aude-bevilling. Det vil påvirke min karriere markant ved at give de nødvendige ressourcer til at studere underudforskede aspekter af plantebiologi. Med denne finansiering vil jeg være i stand til at fortsætte med at opbygge et tværfagligt og samarbejdende forskerhold og vejlede den næste generation af forskere. Denne mulighed forbedrer ikke kun mine forskningsmuligheder, men giver mig også mulighed for at vokse som leder, hvilket jeg er dybt taknemmelig for,” afslutter han.

- Hvis vi tager et kig på dine nuværende projekter, er der meget med overvågning af insekter og husdyr. Og ligeledes fisk. Hvordan fik du idéen til at studere regnorme?

”- Der er mange økologer eller agronomer, som studerer regnorme. Det, jeg vil gøre, er at bruge nogle af de metoder, vi arbejder på for insekter, som at tage billeder af dem, automatisk klassificere dem eller overvåge dem. Og det har vi ikke gjort ret meget ud af endnu med regnorme. Insekter har en meget åbenlys økologisk og landbrugsmæssig relevans, hvor der for eksempel er skadedyr eller bestøvere. Og dem kan vi se, og de er karismatiske. Regnorme er lidt sværere at se. Vi har dem f.eks. ikke i museumssamlinger i samme omfang som insekter. De holder ikke så godt. Så der er et par grunde til, at folk ikke rigtig bruger disse digitale tilgange til regnorme endnu. Men vi er begyndt. Og for mig var det en god måde at gøre noget lidt anderledes på, for jeg leder en lille gruppe her, og det ser ud til, at mange forskere rundt omkring ønsker at gøre det samme, at tage billeder af insekter og automatisk identificere dem. Jeg ved ikke, om jeg kan konkurrere med dem, for de er meget gode. Så jeg prøver at gøre noget lidt anderledes, for eksempel med regnorme."

- Men det er jo ret indlysende, fordi regnorme er... hvordan skal jeg sige det, de bedste til jordforbedring?

"- Det er de, de har en enorm biomasse. Du kan finde adskillige gram regnorm i en kvadratmeter jord. Men de er ret usynlige, og det er ikke sådan, at de har en kæmpe aktivitet. For eksempel hvis det er vinter. De er der, men de gør ikke så meget. Så det er uklart, præcist hvor vigtige de er. Vi tror, ​​de er meget vigtige i nogle klimaer, nogle steder. Men vi har brug for nogle flere værktøjer til at belyse, hvor de interagerer med planter. Så det ved vi ikke så meget om.”

- Og det er det, du prøver at finde ud af...?

"- Noget af det, ja... jeg har studeret adfærd før, og jeg er interesseret i, hvordan de opfører sig. Det ser ud til, at vi kender demografien ret godt, for man går ud og graver og så finder man regnorme. Men hvis du vil se, hvad de laver den ene dag, og hvis de gør noget anderledes en anden dag… Går de dybt? Går de tæt på planterødderne, eller lærer de noget? Kan de lære, at i et område er det sikkert, eller der er bedre mad end i et andet område? Kan de navigere? Vi ved, at meget simple hjernevæsner hos hvirvelløse dyr kan lære noget. Vi ved ikke så meget om regnorme. Så at overvåge dem på en konsekvent måde er en start på at studere deres adfærd."

Den 37-årige franskmand fra Dijon, der voksede op i en meget kreativ familie, har en liste over hobbyer der er ret lang og omfatter madlavning, havearbejde, forskellige håndværk såsom strikning og træarbejde og sport.

- Det ser virkelig ud til, at alting kommer fra dit kreative perspektiv?

"- Ja, det tænker jeg... Jeg kan for eksempel godt lide at bygge ting selv, og jeg kan godt lide at lave mad eller lave eller reparere tøj eller fouragere mad, og disse ting handler meget om at skabe nye ting.”

- Du sagde tidligere, at du er glad for at kunne bosætte dig i Danmark. Hvad er den største kulturelle forskel, du har oplevet?

"- Kulturel forskel...?" Quentin holder pause et øjeblik. "- Det er svært, for hvis jeg sammenligner Danmark med Storbritannien, hvor jeg boede rigtig længe, ​​er de kulturelt set ret ens. Jeg tror, ​​folk er ydmyge og indadvendte i begge lande. Men i Frankrig har folk en tendens til at være en smule mere arrogante og udadvendte. Jeg synes ikke, at Danmark er så meget anderledes end Storbritannien,” reflekterer han.

“- Folk er søde og ydmyge og imødekommende, men ikke særlig opsatte på at blive venner med det samme. Så det tager tid at lære folk at kende. Folk er meget selvbevidste og opmærksomme på at være dansker, hvor de tænker 'okay, undskyld, dansk er meget svært at lære, og jeg er ked af, vi er lidt indadvendte, og vi laver ikke rigtig en masse sociale ting proaktivt'. Så de er meget selvbevidste, hvilket er forfriskende. Så ja, jeg kan lide det. Jeg ved ikke, om jeg kan pege på en specifik kulturforskel, for det er ikke så specielt i forhold til andre lande, hvor jeg har været, synes jeg.”

Quentin tænker sig om et øjeblik og fortsætter så:

”- Selvfølgelig er forholdet til for eksempel mad meget anderledes. I Frankrig tænker vi på mad halvdelen af ​​tiden. Jeg synes, vi har et stort ritual omkring mad, og vi har en længere frokostpause, og folk samles meget mere for at spise. Det ville være normalt, at jeg inviterer nogen, jeg lige har mødt, til at spise hos mig. Og jeg ville sige, ’hey, jeg laver mad, jeg laver aftensmad, skal vi lave mad sammen?’ Så det er meget mere integreret i livsstilen. Men det er den franske kultur, måske den italienske eller der er måske et par kulturer, hvor maden er mere central. I Danmark virker det mere sekundært, hvilket er interessant, fordi vi taler meget om, at det nordiske køkken er meget trendy. Så der er forskel på danske restauranter og dansk livsstil og holdning til mad. Det er ikke helt afstemt endnu,” slutter han.

---

Denne portrætartikel er delvist baseret på baggrundssvar fra Quentin Geissmann til Danmarks Frie Forskningsfond.