Min forskning fokuserer på CT-billeddannelse af koronar åreforkalkning. Jeg har en særlig interesse i, hvordan kolesterolsænkning påvirker udviklingen og mulig regression af åreforkalkning, samt mulige tiltag, der involverer at vise patienter deres egne CT-billeder for at sikre, at de fortsætter med at tage kolesterolsænkende medicin. Jeg samarbejder med flere internationale institutioner. Jeg er professor ved Institut for Klinisk Medicin, AU, og overlæge ved Kardiologisk Afdeling, AUH."
Jeg forsker i udvikling af hjerte-CT til planlægning af strukturelle interventioner med speciel fokus på TAVI og CRT planlægning. samt CT anvendelse til optimering af behandling af paitneter med koronar aterosklerose. Speciel fokus på udvikling af hjerte-CT baserede metoder til at vurdere den koronare aterosklerotiske plaque fænotype, samt hæmodynamiske profil med henblik på optimering af individualiserede risiko estimering og patient behandling, samt planlægning af koronare interventioner.
I løbet af de sidste tre årtier har jeg undervist medicinstuderende og yngre kolleger i intern medicin og kardiologi, både formelt og uformelt. Jeg har vejledt og medvejledt studenter forsknings års projekter samt flere nationale og internationale post-docs og ph.d.-forløb for både læger og sygeplejersker. Derudover er jeg medforfatter til to lærebøger."
Mange års videnskabelige samarbejder med kolleger ved Stanford UH / HeartFlow, USA omkring CT deriveret koronar flow karakteristik, kolleger på Cedars-Sinai Medical Center, USA om CT-deriveret koronar plaque imaging og AI til optimering af CT billed analyse , kolleger på St Pauls´s Hospital, Vancouver, Canada omkring CT-baseret planlægning af interventioner på strukturel hjertesygdom, og kolleger ved Aalst Hjerte Center, Belgium om brugen af hjerte-CT til at planlægge koronare interventioner.
Med baggrund i min forskning har jeg organiseret og medorganiseret flere interne møder og workshops om brugen af CT-hjertebilleddannelse. Jeg har været medlem af flere internationale multicenterstudier, styrekomitéer og skrivekomitéer for danske og internationale videnskabelige selskabers guideline eller specialist rekommendations dokumenter. Derudover har jeg været leder af både nationale og internationale multicenterforsøg.
Jeg har ansvaret for hjerte-CT forskningen og vejleder iden forbindelse flere studerende, PhD-kandidater og post-docs. Jeg deltager aktivt i undervisningen af medicinstuderende. Jeg er medlem af internationale projektstyringskomitéer samt internationale skrivekomitéer, hvor vi udarbejder retningslinjedokumenter. Jeg leder CT core-lab analyse arbejdet i afdelingen. Herudover bidrager jeg i afdelingens kliniske arbejde, med særlig fokus på udredning af patienter med uafklarede brystsmerter.