Hvis man som professionel idrætsudøver vil være blandt eliten, kender man både sammensætningen og mængde af den kost, man spiser. Hvis en ko skal være sund, fertil, robust, produktiv og klimavenlig, er det også nødvendigt at kende både sammensætning og mængde af dens foderration.

Projektet Cattle Feed InTake (CFIT), søsat af VikingGenetics, vil ved hjælp af kunstig intelligens og 3D kameraer måle, hvor meget foder en ko spiser. De indsamlede data kan hjælpe landmænd med at udvælge mere fodereffektive og klimavenlige køer. Projektets totale budget er 3 millioner euro (cirka 22,5 millioner DKK), der er bevilget af de deltagende projektpartnere og Innovationsfonden.

I dag kender man fodersammensætningen, men indtil videre har det kun været muligt at måle mængden af foder, som den enkelte ko indtager, på forsøgsgårde med dyrt udstyr. Projektets forskning inkluderer udvikling af mere prisvenligt udstyr. Analyser af de indsamlede data for køernes vægt, foderindtag og mælkeproduktion skal være med til at identificere de køer, der har det mest effektive energiindtag. Det overordnede mål er at udvikle klare ledelsesstrategier for at forbedre landbrugets mælkeproduktion.

Enormt potentiale

- Potentialet i dette projekt er enormt. Vi anvender 3D-kameraer og kunstig intelligens til at identificere køerne, estimere deres vægt og kvantificere, hvor meget de æder. Med disse data er målet at ændre mindsettet omkring, hvordan man passer køerne i en moderne kvægproduktion. Projektet vil give mere objektiv overvågning af køerne, bedre fodereffektivitet per ko, forbedringer i den daglige drift og en mere ressourceeffektiv produktion, som vil være til gavn for klimaet gennem mindre metanproduktion, siger projektleder Jan Lassen, Senior Research Manager hos VikingGenetics.

Bæredygtig mælkeproduktion

VikingGenetics vil bruge de indsamlede data til at rangere tyrene i deres bestand, så de bedste gener bliver videreført. Det betyder, at det afkom, der bliver født, vil være endnu mere ressourceeffektivt end den foregående generation. Der findes 1,5 milliarder køer på verdensplan, og hos VikingGenetics er der store forventninger til, at projektet vil styrke virksomhedens markedsposition og kan sætte Danmark og Norden endnu mere på verdenskortet inden for bæredygtig mælkeproduktion.

- At have registreringer for hver enkelt kos foderindtag i de professionelle malkekvægsbesætninger kan blive en game-changer i moderne malkekvægsledelse. Det er noget, vi altid har drømt om, siger professor Nic Friggens fra den franske forskningsenhed MoSAR under det franske Institut for Landbrug, Fødevarer og Miljø (INRAE), en af projektets internationale partnere.

QGGs bidrag til projektet

Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) ved Aarhus Universitet i Foulum er den primære forskningsdeltager i CFIT-projektet med i alt 43 månedsværk for seniorforskere og 110 månedsværk for postdocs i projektplanlægningen. QGGs forskning skal udvikle de statistiske modeller, der skal analysere 3D billeddata så man kan forudsige fodereffektivitet, negativ energibalance, vanførhed og tidlig advarsel om syge dyr. I samarbejde med SEGES skal QGG udvikle genomiske evalueringsmodeller for CFIT træk, og i samarbejde med ANIS skal QGG evaluere CFIT-trækkenes økonomi i avlsmålet.

Seniorforskerne Peter Løvendahl og Goutam Sahana fra QGG ser frem til at komme i gang:

- Projektet vil give mulighed for storskala-registrering af foderindtaget hos den enkelte ko. Det bliver en game-changer indenfor malkekvægsproduktion, idet vi går fra ledelsesoptimering på besætningsniveau til optimering af den enkelte ko. Projektet vil bruge 3D kamerateknologi til at skabe essentiel viden, der endnu ikke er tilgængelig for genomisk selektion, og det vil ændre malkekvægsdriften, forklarer Goutam Sahana og fortsætter, - CFIT vil gavne malkekvægsproduktionen gennem bedre produktivitet, ressourceudnyttelse, reduceret klimapåvirkning og forbedret dyrevelfærd.

- I dag ved vi ikke, hvor meget den enkelte ko spiser i en kommerciel produktionsbesætning, uddyber han og tilføjer:

- QGG vil udvikle en model, der ud fra 3D kameradata skal estimere den enkelte kos foderindtag. Det er vigtig viden, for når man kender den enkelte kos foderindtag bliver det muligt at beregne fodereffektiviteten og landmandens fortjeneste for den enkelte ko. Vi vil også udvikle modeller for fodereffektivitet, påvisning af fald i foderindtag, der kan være en indikation for at koen er syg eller vanfør. Dette vil give avlerne mulighed for at udvælge dyr efter disse effektivitetstræk, noget der ikke har været muligt indtil nu på grund af manglende storskala-data for hver enkelt ko.

QGGs forskning vil bidrage til både at udvikle genomiske selektionsmodeller og en økonomisk evaluering af CFIT-trækkene. CFITs forskningsspørgsmål er nyskabende og vil udmønte sig i adskillige, videnskabelige artikler af høj kvalitet.

- Vi forventer, at projektets resultater vil have betydelig indflydelse på hele industrien for genetisk forbedring og dyrevelfærd for malkekvæg. Det er meget ambitiøst, tilføjer Peter Løvendahl.

Projektets partnere

Ud over VikingGenetics har projektet deltagelse fra

• QGG og ANIS fra Aarhus Universitet, Foulum, der skal beregne fodereffektivitet og genetik,
• SEGES Landbrug og Fødevarer, der er ansvarlig for implementeringen af software hos landmændene,
• SIMHERD A/S, der stiller værktøjer til kalkulation af projektets økonomiske værdi til rådighed.

For yderligere information, kontakt venligst

Jan Lassen, Senior Project Manager, VikingGenetics

Tlf.: +45 2040 7441 Email: jalas@vikinggenetics.com

Goutam Sahana, Seniorforsker, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG)

Tlf.: +45 8715 7501 Email: goutam.sahana@qgg.au.dk

Læs hele pressemeddelelsen her.