Da jeg googlede Zexi Cai inden interviewet så det ud til, at han gik fra sin bachelor til sin kandidatgrad og derefter direkte videre til en ph.d.-stilling i Kina, hvorefter han flyttede til Danmark og fortsatte sin karriere som postdoc hos QGG, inden han i december 2020 fik en stilling som tenure track adjunkt.

Hvad er dit forskningsområde?

’- Mit forskningsområde er hovedsageligt dyregenetik og genomforskning. Det er størstedelen af ​​det arbejde, jeg laver, og for tiden bruger jeg også meget tid på vommikrobiomet eller mikrobiomforskningen, og en del af denne forskning er også knyttet til dyregenetik,’ forklarer Zexi Cai.

’- Vi vil gerne se, hvordan dyrenes arvemasse, især kvægets, kan påvirke dets vommikrobiom, altså sammensætningen af ​​mikroarterne i vommen. Jeg tror, ​​det er noget der er vigtigt for den grønne omstilling; vi er nødt til at reducere udledningen fra kvæget, og dette kunne godt være hovedpunktet,« uddyber han.

Så det er noget, du vil arbejde med som lektor?

’- Ja, men i fremtiden planlægger jeg også at udvide mit arbejde med mikrobiomet til biodiversitet og evolution, for når man ser forholdet mellem kvæget og dets vommikrobiom, er det et dynamisk og komplekst samspil. Det involverer også en samtidig udvikling af to parter. Kvæget er vært for mikroarter i vommen, og mikroorganismen fordøjer foderet og bidrager til kvægets velbefindende. Jeg tror, ​​at denne model også anvendes til forskellige slags økosystemer.'

Hvad fik dig til at vælge genetik og genomforskning?

’- Det har altid været genomforskningen, der har interesseret mig’, starter Zexi.

’- En arts genom er ligesom en kogebog, en samling opskrifter. Artens fænotype er så ligesom den færdige ret*). Så lad os sige, at ingredienslisten er generne og deres funktioner, men vi ved ikke, hvordan disse ingredienser bliver til den færdige ret, altså reguleringen af ​​gener. Både ingredienserne og proceduren for, hvordan man bruger dem, er begge skrevet i genomet. Men det er ikke let at afkode, især ikke for genreguleringerne. Uanset hvad jeg arbejder med, handler det faktisk om, hvordan man identificerer ingredienserne (generne og deres funktion) og om at afkode, hvordan man bruger ingredienserne (genreguleringerne) i genomet. Jeg tror grundlæggende, at afkodning af genomets ’kogebog’ er min motivation til at forske. Selv når vi arbejder med forskellige arter og arbejder med forskellige metoder, er dette omdrejningspunktet for mig,' forklarer han.

Hvorfor valgte du at søge en stilling hos QGG?

’- På det tidspunkt havde QGG et projekt, hvor der blev arbejdet med mink-genomet, og det var meget attraktivt og stemte overens med mit ønske om at arbejde med genomforskning. Så dybest set brugte vi i fasen med at identificere ingredienserne også den information til at opbygge en kortlægning af minkpopulationen.'

Så du afsluttede din ph.d. i Kina og kom direkte til Danmark og QGG?

’- Ikke direkte, der gik lidt tid imellem, fordi jeg havde forsøgt et par måneder at finde en stilling i Danmark. Min kone arbejdede allerede på Aarhus Universitet, også med landbrugsforskning, men med bælgplanter. Hun var her for sin ph.d., og jeg fulgte med hende og fandt så en stilling ved QGG. Efter sin ph.d.-eksamen havde hun en 2-årig postdocstilling på Københavns Universitet.’

Med to aktive forskerkarrierer i husstanden diskuterer de ofte arbejde over aftensmaden. Deres to børn på 3 og 7½ år holder dog begge forældre beskæftiget i deres fritid. Da jeg spurgte Zexi, hvad han laver i sin fritid, grinede han:

’- Det er faktisk ikke så meget fritid, for den tid, jeg ikke er på arbejde, bruger jeg sammen med børnene, og min søn går jævnligt til fodboldtræning. Det er to gange om ugen, og nogle gange også i weekenden for kampe. Min datter er også meget aktiv, så i weekenden eller efter arbejde leger jeg med min søn, eller jeg går på legepladsen med min datter.'

Det lyder som om de holder dig beskæftiget. Har du en hobby?

’- En hobby? Det ville nok være fodbold. Men jeg spiller ikke ret meget nu, jeg ser bare nogle kampe og diskuterer fodbold med min søn og nogle af min søns klassekammeraters forældre.'

Går du nogle gange til fodboldkamp i Superligaen?

’- Egentlig ikke, jeg ser mest de tyske, Bundesligaen. Det er noget, jeg begyndte at se i min barndom. Mit favorithold er Bayern München.'

Har du nogensinde været der for at se dem?

’- Ikke rigtig på stadion. Jeg ser dem mest på tv. Jeg har set mange tyske fodboldkampe gennem årene.'

Hvad er den største kulturelle forskel, du har oplevet?

»- Jeg tror, ​​at den største kulturelle forskel nok er den afslappede kultur på arbejdspladsen. Så længe du gør, hvad du skal, men hvordan du gør det, er det mere... du kan vælge. Det er en særlig arbejdskultur, synes jeg, en unik og speciel arbejdskultur. Vi stoler altid på folk, stoler på, at du gør dit arbejde.'

Og når du er hjemme eller ude i samfundet, hvad er så den største kulturforskel, du har oplevet?

’- Jeg tror, ​​jeg kan sige, at det også er afslappet. Så længe du ikke afbryder eller har en negativ indflydelse på andre, så er du velkommen til at gøre, hvad du vil. Og et andet aspekt er, tror jeg, at hele samfundet går ret meget op i børnenes lykke. I mine børns daginstitution og i skolen understreger de det meget. Og det sociale samvær for børnene og det sociale samvær for børnene med de ældre, det understreger de virkelig,« slutter han.