Aarhus Universitets segl

Selektion på tværs af minkfarme

Selektion på tværs af minkfarme

  • Projekttitel: Selektion på tværs af farme, anvendelse af auktions- og foderdata samt selektion af avlsdyr før slutfedning
  • Bevillingsgiver: Pelsdyrafgiftsfonden
  • AU Projektleder: Professor Mogens Sandø Lund, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
  • Samarbejdspartner: Kopenhagen Fur
  • Projektperiode: 1. januar 2018 - 31. december 2020
  • Bevilling: 3.510.000 DKK

Projektbeskrivelse:

Projektets formål er at undersøge, hvor stor en ekstra avlsfremgang med deraf følgende øget indtjening der kan opnås ved at skabe genetiske links og avlsværdivurdere på tværs af farme, samt inddrage nye egenskaber baseret på auktionsdata og data for fodereffektivitet i en multitrait-model. Projektet vil desuden give viden om, hvilke konsekvenser en udvælgelse af avlsdyr før fedning vil have på den genetiske fremgang. 

Projektet kan deles op i fire dele:

  1. Samlet avlsværdivurdering af flere farme, der udveksler avlsdyr.
  2. Udvikling af en model for inddragelse af auktionsdata i form af størrelse og kvalitetsparametre direkte i avlsværdivurderingen, frem for at anvende egenskaberne fra livdyrsvurderingen, hvor korrelationen til auktionsdata er under 1.
  3. Udvikling af en model for fodereffektivitet.
  4. Undersøgelse af konsekvenserne på avlsfremgangen ved tidlig udvælgelse og manglende opfedning af avlsdyrene, herunder effekten på pelsegenskaberne ved fedning/ingen fedning samt vekselvirkninger mellem arv og miljø (GxE) samt konsekvenser på reproduktionen.