Aarhus Universitets segl

Arbejdspakker

En arbejdspakke er en måde at opdele et stort projekt på. Hver arbejdspakke kan siges at være et delprojekt med delmål, som typisk har en deadline. På den måde sikres projektet fremdrift og implementering til tiden.

Arbejdspakke 1 Udvikling

Dataindsamling

Målet med denne arbejdspakke er at udvikle erhvervets største, genetiske database, PorganiX-BZ, der skal muliggøre gennemførelsen af den genetiske evaluering i Arbejdspakke 1, Forskning. Denne arbejdspakke vil også udgøre grundlaget for oprettelsen af økologiske produktionssystemer i Arbejdspakke 2, Forskning.

Arbejdspakke 1 Forskning

Genetisk evaluering

Målet med denne arbejdspakke er at udvikle genomiske prædiktionsmodeller og -metoder, der skal udnytte fænotypisk og genotypisk information fra PorganiX-BZ databasen til at rangordne dyr efter deres genetiske egenskaber, og dermed forbedre den genetiske udvikling hen mod de økologiske mål.

Arbejdspakke 2 Forskning

Produktionssystemer

Denne arbejdspakke skal formulere et økologisk produktionsindeks og designe systemer, der skal optimere ressourcers placering samt forøge den genetiske udvikling mod økologiske produktionsmål gennem bedre udvælgelse af avlssøer, orner til kunstig inseminering og krydsavlede polte til kommerciel udskiftning.

Arbejdspakke 2 Udvikling

Evaluering og formidling

Målet med denne arbejdspakke er at evaluere og formidle PorganiX' resultater til - i første omgang - projektets erhvervspartnere, Bovbjerg Økologi og Hestbjerg Økologi, der skal implementere resultaterne og metoderne. På sigt udbredes resultaterne til hele den økologiske sektor og frilandsproducenterne, både nationalt og internationalt.

En cost-benefit analyse vil blive udarbejdet som en del af denne arbejdspakke, så økologiske landmænd kan se fordele og ulemper ved at anvende projektets resultater og metoder.