Forskere ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har lokaliseret DNA varianter, der kan give bedre yversundhed og dyrevelfærd for malkekvæg.
Gennem årtier har forskere ved intens genetisk selektion formået at øge mælkeproduktionen hos køer. Dette har dog givet bagslag, idet det er gået ud over fertiliteten hos køerne. Dette har forskerne nu forsøgt at finde en optimal løsning på.
Genetiske mutationer er skyld i et betydeligt, årligt økonomisk tab i mejeriindustrien. Kortlægningen af disse varianter er derfor vigtig for en effektiv avlsplanlægning og ydelsesforbedring.
Stamtræet har i høj grad betydning for, hvilke kvaliteter koens mælk har, viser forskning fra Aarhus Universitet og SEGES. Det giver nye muligheder for at producere mælk med specifikke egenskaber.
Den rutinemæssige avlsværdivurdering for frugtbarhedsegenskaber i Danmark og Sverige kan forbedres ved hjælp af aktivitetsbaserede mål for frugtbarhed. Det viser resultater fra et nyligt afsluttet ph.d.-projekt. Desuden er det vist, at den genetiske variation i frugtbarhed ændres med kælvningssæson og produktionsmiljø.
Når man selekterer for tillidsfulde mink får man også en bedre pelskvalitet med i købet, ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Undersøgelsen viser også, at adfærd har en højere arvelighed end tidligere antaget.
Variationen i kvægets genom er nu kortlagt i en hidtil uhørt detaljeringsgrad. Det er et kvantespring inden for forskning i kvægets genetik og kvægets historie.
Forskere har opdaget en mutation med et indbygget dilemma for avlere af malkekvæg. En slettet gensekvens har en positiv effekt på mælkeydelse, men kan være dødelig for kalvefostrene.
Dansk Landrace anno 1970 – også kendt som Baconsvinet – har fået ”nyt” blod i årerne. Ved hjælp af nedfrossen ornesæd er det lykkedes at få ”gamle” gener ind i racen, og det har enorm betydning for dens bevarelse.
Forskningsbaseret viden om genetik fra Aarhus Universitet kan danne basis for velfærdsfremmende avlsmål for dansk svineavl. Allerede nu er pattegrisedødeligheden i avlsbesætningerne reduceret.
Ny genetisk teknologi har de seneste fem år skabt en revolution i dansk landbrug. Produktionen er steget, køerne er blevet sundere, og teknologien kan udbredes og skaffe mere klimavenlig mad til klodens mange indbyggere.
Professor emeritus ved QGG, Poul Sørensen, forklarer til Videnskab.dk, hvorfor der er forskel på brune og hvide æg.
Vi skal udnytte jordens ressourcer endnu bedre for at skaffe mad nok til alle. Blandt andet skal vi forædle os frem til større udbytter pr. hektar. Der er også behov for at reducere madspild og sætte bremserne i befolkningstilvæksten, hvis vi skal sikre mad til alle på en bæredygtig måde. AU-forskere er leveringsdygtige i meget af den viden, der skal til.
Ph.d.-studerende Hadi Esfandyari har fået prisen for bedste poster i husdyrgenetik ved the 64th Annual Meeting of EAAP of the European Association of Animal Science
En ny rapport beskriver arbejdet med bevaring af genetiske ressourcer hos danske husdyr.
Et nyt hæfte udgivet af Naturhistorisk Museum og skrevet af seniorforsker Poul Sørensen fra Aarhus Universitet kommer rundt om hønen på en let overskuelig måde.
Nyt forskningsprojekt skal forske i det genetiske grundlag for, hvorfor mennesker med den samme diagnose reagerer forskelligt på den samme medicin. Forskningsresultaterne kan medvirke til, at vi i fremtiden får personaliseret medicin baseret på vores unikke, genetiske profil. Medicin, som har større effekt og færre bivirkninger.
PorganiX-projektet skal skabe den første, økologiske kernebesætning af unge søer, der vil være genetisk udvalgte til økologiske avlsmål med det formål at producere mere robuste, økologiske grise. Resultatet af det banebrydende projekt vil være et samlet løft af den økologiske sektor for svineproduktion både i Danmark og internationalt.
Ved en stort anlagt begivenhed på Papirøen i København fredag den 26. januar hædrede Innovationsfonden flere topforskere for deres fremragende resultater. Den største pris, Grand Solutions, gik til forskere fra QGG for deres forskning i køers methanudledning og fremavl af mere klimavenlige køer.
ST Industrial Collaboration Award 2017 tildeles professor Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, for hans store indflydelse på og mangeårige indsats for erhvervssamarbejdet omkring forædling og avl i Danmark.
Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet i Foulum deltager i GenTORE-projektet, der blev lanceret i Paris 22.-23. juni 2017.
Mejeriforeningen har valgt at tildele forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Fødevarer Mælkeprisen 2017 for deres grundlæggende forskning i sammenhængen mellem køers genetik og mælkens sammensætning og kvalitet.
De bedste egenskaber fra tre velkendte græsarter skal forenes i nye græssorter. Med markant øget udbytte og stor robusthed skal sådanne græsser bane vej for dansk eksport af nye sorter, der er forberedte til fremtidens klima og efterspørgslen på mere biomasse.
Ved hjælp af genomisk selektion vil danske forskere målrette avlsarbejdet mod regnbueørreder tilpasset forskellige produktionsmiljøer verden over. Dette vil kunne bane vejen for en endnu større eksport af æg fra regnbueørreder.
Nu vil et forskerhold forsøge at optimere græssorter, der skal være med til at få køer til at bøvse mindre – og dermed mindske drivhusgasserne – samt øge køernes mælkeproduktion.
Køer af gamle danske husdyrracer er blevet sat ind i økologiske besætninger med henblik på at kortlægge forskelle i genetiske karakteristika med betydning for produktionsegenskaber mellem den moderne ko og de gamle racer.
Hør interview med Morten Kargo i TV2 Syd og DR1.
Bøvser, blod, mælk og adfærd er nogle af de egenskaber, som kan give et fingerpeg om, hvor effektiv og miljøvenlig en ko er. Forskere fra Aarhus Universitet er med til at udvikle værktøjer, der kan udpege de bedste køer. Det vil gavne både landmandens økonomi og miljøet.
Information om grisenes stifæller, avancerede statistiske modeller og genomiske metoder er nogle af de værktøjer, som forskere vil bruge i et forskningsprojekt, der sigter mod at forbedre grisenes velfærd og reducere deres belastning på miljøet.
Et nyt projekt skal gavne den økologiske produktion ved dels at udvikle avlslinjer, der er bedre egnet til økologisk produktion, og dels bane vej for, at mejerierne kan skabe nye nicheprodukter på baggrund af viden om køernes avlsmæssige karakteristika.
Genomisk selektion har revolutioneret dansk husdyravl. Nu står forskerne fra AU på tærsklen til også at udnytte detaljerede analyser af genomet i planteavlen. Det er vigtige skridt, når det drejer sig om at sikre en bæredygtig forsyning af fødevarer til fremtidens ni milliarder mennesker.
Forskere vil udvikle afgrøder, der ved hjælp af dybe rødder er bedre til at optage vand og næringsstoffer. Det vil gøre planterne mere robuste og i bedre stand til at klare klimaforandringernes forventede effekter på vejret samt sikre bedre vækst og større udbytte.
Nye genetiske teknologier har revolutioneret husdyravlen. Nu bruges de samme teknologier og modeller til at gøre dansk maltbyg endnu bedre.
Den lille størrelse af bestandene af Jersey og rødt malkekvæg i de nordiske lande giver udfordringer, når der anvendes genomisk selektion for at øge avlsfremgangen. Et nyt forskningsprojekt har til formål at forbedre dette, hvilket vil gavne dyrenes sundhed, velfærd og produktion.
Køernes udledning af den skadelige metan skal nedbringes uden at mindske mængden eller kvaliteten af mælk. Forskere ved Aarhus Universitet ser i nyt projekt på sammenhængen mellem mælkens kvalitet og sammensætning og køernes genetik og metanudledning.
Ved at drive avlsarbejde ikke bare på koen men også på dens vombakterier vil forskere reducere udslippet af drivhusgassen metan samtidig med at koens mælke- og kødproduktion bliver mere effektiv.
Et forskningscenter inden for genomisk selektion vil skabe nye værktøjer til brug i moderne avlsarbejde hos planter og dyr.
Postdoc Jan Lassen, der forsker i kvantitativ genetik og skal sikre lavere metan-emission hos malkekvæg, er udpeget til Ung Eliteforsker af Det Frie Forskningsråd.
